Kategori: Familie og hverdag

Babyalarmen bipper, opvaskemaskinen brummer, og i baggrunden kalder en tre-årig højlydt på den røde kop – ikke den blå! Småbørnsårene er en smuk, men også hektisk tid, hvor døgnrytmen bestemmes af bittesmå mennesker, og hvor kærestetid ofte ender som en parentes mellem bleskift og madpakker. Måske savner I at mærke hinanden midt i kaosset, men tanken om lange samtaler eller weekendophold føles som en fjern drøm.

Heldigvis behøver det ikke kræve hverken barnepiger eller spaophold at styrke jeres parforhold. Små, bevidste mikrovaner kan skabe store forandringer – selv når kalenderen er booket til bristepunktet. I denne artikel får I 10 konkrete mikrovaner, der maksimerer nærvær og teamwork på få minutter ad gangen og hjælper jer med at holde hinanden i hånden, mens I holder babyen i den anden.

Sæt jer med en kop (lunken?) kaffe, og lad os dykke ned i de enkle greb, der kan gøre hverdagen lettere – og jer to endnu tættere.

1. Start dagen med et 2-minutters tjek-ind

Forestil jer, at vækkeuret ringer, børnene kalder efter havregryn, og taskerne skal pakkes – inden I selv er helt vågne. Netop her kan et ultrakort tjek-ind gøre forskellen mellem kaos-samarbejde og kaos-konflikt.

Sådan gør I:

1. Sæt scenen (10 sek.)
   Kig hinanden i øjnene ved kaffemaskinen eller ved puslebordet. Det er signalet: “Nu tager vi vores to minutter”.
2. Del dagsform (30 sek.)
   Hver af jer svarer på: “Hvordan har jeg det lige nu?” Brug én sætning – f.eks. “Jeg er træt men i ok humør” eller “Jeg er stresset over formiddagens møde”.
3. Nævn vigtigste behov (30 sek.)
   Udfyld sætningen: “Det vil hjælpe mig, hvis …” Det kan være praktisk (“… hvis du pakker madpakkerne”) eller følelsesmæssigt (“… hvis du sender mig en opmuntrende sms før præsentationen”).
4. Aftal én handling til at støtte hinanden (30 sek.)
   Gør det konkret og gennemførligt: “Jeg tager morgenbadningen af den mindste, så kan du svare på mails.”
5. Afslut med et hurtigt touchpoint (20 sek.)
   Et kram, en high-five eller et kys for at forsegle aftalen og minde jer om, at I er på samme hold.

Hvorfor virker 2-minutters tjek-ind?

• Det forhindrer antagelser. I stedet for at gætte på partnerens humør eller planer, får I fakta.
• Det reducerer småirritationer, fordi forventningerne er afstemt, før dagen ruller.
• Det skaber mikro-forbundethed; selv når resten af dagen foregår på afstand, husker I hinandens behov.

Tip til travle morgener:

• Brug et stopur på telefonen første uge, så ritualet holder sig på to minutter.
• Er én af jer på tidligt job? Gør det via en lyn-voice-message i stedet.
• Lad børnene se jer gøre det – det modellerer sund kommunikation og samarbejde.

Når I har øvet ritualet nogle dage, vil det føles lige så naturligt som at tjekke vejrudsigten. I investerer 120 sekunder og får en hel dags følelse af at være et team.

2. 20-sekunders kram-reglen

Når morgenen buldrer afsted med havregrød, sutteflasker og jagten på den forsvundne vante, føles 20 sekunder som en evighed. Men netop fordi tiden er knap, virker det bevidste, lange kram som et lille mirakel: det sender et kraftigt signal til både krop og hjerne om, at vi er på samme hold.

Hvorfor lige 20 sekunder?

Forskning peger på, at der efter cirka 20 sekunders vedvarende fysisk kontakt frigives et markant skud oxytocin – hormonet for tryghed og tilknytning. Samtidig falder niveauet af stresshormonet kortisol, pulsen dæmpes, og vagusnerven – kroppens beroligende “bremsesystem” – aktiveres. Resultatet er en mærkbar ro, som smitter af på stemningen i resten af familien.

Tre naturlige kram-ankerpunkter i hverdagen

1. Godmorgen-krammet
   Inden I hver især griber telefon eller kaffekop, sæt pausen på 20 sekunder. Det sætter tonen for dagen.
2. Velkommen-hjem-krammet
   Mød hinanden i døren, læg tasker fra jer, og hold fast. De ekstra sekunder skaber skiftet fra arbejds- til familietilstand.
3. Godnat-krammet
   Når børnene (endelig) sover, slut aftenen med et kram i mørket. Det lader jer lande samme sted, også selvom resten af aftenen bruges på tøjvask.

Sådan får i krammet til at ske – Selv i kaos

• Tæl åndedrag i stedet for sekunder: Fem rolige ind- og udåndinger hver kan virke mindre “stopursagtigt”.
• Lav et ”gruppekram” først: Giv børnene et hurtigt fælles kram, slip dem løs og forlæng så jeres eget.
• Sæt en note på køleskabet eller en reminder på telefonen de første par uger, indtil vanen sidder på rygraden.

Hvad hvis en af jer ikke elsker lange kram?

Respekter hinandens grænser og tal jer frem til det, der fungerer. Måske er 12 eller 15 sekunder nok til at opnå roen – eller I kan indsætte et kærligt kys midtvejs, der får tiden til at føles kortere. Po­in­ten er bevidst nærhed, ikke at slå rekord.

Når I prioriterer 20-sekunders krammet flere gange om dagen, lægger I et stabilt fundament af tryghed, som gør de travle småbørnsår mere overskuelige – og styrker båndet mellem jer, også længe efter bleerne er skiftet.

3. Sig tak højt – daglige mikroanerkendelser

Tænk på den sidste gang, du hørte din partner sige et højt, specifikt “tak”. Ikke et høfligt tak‐for‐saltkarret, men et anerkendende “tak fordi du tog opvasken, selv om du også var træt”. Sådanne små ord løfter stemningen næsten øjeblikkeligt, fordi de fortæller: Jeg ser dig, og det du gør, betyder noget. Netop derfor er mikroanerkendelser guld i småbørnsårene, hvor mange handlinger – at tørre spildt grød op, finde den rigtige sut, rydde stuen for legoklodser – ellers kan føles usynlige.

Sæt jer for at dele minimum én, gerne to, konkrete tak om dagen. Hemmeligheden er, at takket skal være nærværende og præcist. “Tak fordi du hentede bleer på vej hjem, så jeg slap for at jonglere børn og supermarked” virker langt stærkere end et generisk “tak for i dag”. Jo mere detaljeret, jo mere rammer det hjertet – og hjernen: Forskning viser, at modtageren udløser oxytocin, mens afsenderen selv får et dopamin‐kick. Små tak skaber altså bogstaveligt talt gode kemiske ringe i vandet.

Gør det nemt at huske. Kobl takket til eksisterende rutiner: når kaffekoppen bliver sat i opvaskeren, når tandbørsterne stilles væk, når du lukker hoveddøren bag dig om morgenen. Kan du høre dig selv tænke “det var rart”, så sig det højt. Skriv eventuelt et diskret “huske‐T” på badeværelsesspejlet eller sæt en midlertidig alarm på mobilen ved puttetid. Efter få uger flytter vanen ind af sig selv.

Der kan opstå dage, hvor irritationen fylder, og anerkendelserne føles tvungne. Netop da er øvelsen vigtigst. Et velplaceret tak bryder en negativ spiral og minder jer om, at I er på samme hold. Se det som små, daglige indbetalinger på parforholdets kærlighedskonto: Jo oftere kontoen plejes, desto bedre buffer står I med, når søvnmangel og konflikter presser sig på.

Prøv selv i morgen: Læg mærke til én lille ting, din partner gør, som letter din dag, og sig et klart, højlydt “tak”. Det tager fem sekunder – men gevinsten kan mærkes hele dagen.

4. Mikro-date: 10 minutter uden skærme

Forestil jer et lille åndehul på bare 10 minutter, hvor ingen bede­klare børn, ingen vaskemaskiner og ingen skærme stjæler jeres opmærksomhed. Det kan være over den første kop kaffe, mens ungerne stadig snorker, eller som et lille natte-efterspil, når sidste godnatsang er sunget. Pointen er, at I vælger et fast tidspunkt, der gentager sig – så bliver mikro-daten lige så naturlig som tandbørstningen.

Sådan rammesætter I de 10 minutter

1. Parker teknologien. Sluk eller læg telefonerne i et andet rum. Kun stemmer, ingen scrolleri.
2. Sæt en timer. Et æggeur eller et taler-ur på 10 minutter skaber ro: I ved, hvornår det starter og slutter.
3. Sid ansigt til ansigt. Køkkenbord, sofa eller altan – blot et sted, hvor I kan se hinanden i øjnene.

Nysgerrige spørgsmål, der åbner samtalen

• “Hvad gjorde dig glad i dag, stort eller småt?”
• “Hvornår følte du dig mest presset, og hvad havde hjulpet dig?”
• “Er der noget fra i dag, du gerne vil huskes for om 10 år?”
• “Hvad glæder du dig mest til i morgen/denne uge?”
• “Hvilken drøm – stor eller lille – ville du elske, vi forfulgte sammen?”

Vælg ét spørgsmål ad gangen og lyt aktivt. Det handler ikke om at nå hele listen, men om at skabe kvalitet i få minutter.

Tip til at beskytte tiden – også når alt ramler

• Skriv mikro-daten i kalenderen som en aftale. Hvis nogen spørger, er I optaget – punktum.
• Lav en “protest-knap”: Glemmer den ene datoen, siger den anden bare kodeordet (“Latte-tid!”), og I går straks i gang.
• Har barnet haft mareridt? Lav en mini-version: Tag tre dybe vejrtrækninger sammen og del hver én sætning om, hvad I værdsætter ved hinanden i dag.
• Brug ritualet som overgang. Når timeren ringer, er mikro-daten færdig – så kan I vende tilbage til Netflix, tøjvask eller søvn uden dårlig samvittighed.

Det er forbløffende, hvor meget nærhed 10 fokuserede minutter kan skabe. Jo oftere I gentager mikro-daten, jo lettere bliver det at holde gløden tændt midt i blebunker og madpakker – og jo mere bliver de 10 minutter et lille, glædeligt anker i jeres hverdag.

5. 5-minutters kalender- og opgave-sync

Forestil jer morgenstunden: Børnene smører yoghurt ud over bordet, sko skal findes, og to kalendere summer med notifikationer. Midt i kaosset sætter I en timer på fem minutter og giver jer selv en lynbriefing. Hvem henter i vuggestuen? Hvornår skal der være ro til Teams-mødet? Er der rent sportstøj til i morgen? På den måde får I et fælles øjeblik til at synkronisere forventninger, før hamsterhjulet for alvor sætter i gang.

Nøglen er et fælles system – om det er en delt Google-kalender, en tavle på køleskabet eller en simpel notes-app. Skriv alt ind, også de små ting: legeaftaler, tandlæge, hvornår skraldespanden skal ud. Når informationen lever samme sted, slipper I for at holde den i hovedet og kan lynhurtigt orientere jer, hvis dagen ændrer sig.

Indfør derefter “ejer”-princippet: Hver opgave får én ansvarlig, selv om I ofte hjælpes ad. Den, der “ejer” opgaven, sørger for at holde styr på deadlines, materialer og påmindelser – så behøver partneren ikke uopfordret at spørge “hvordan går det med…?”. Det reducerer mentallasten markant og forebygger den dér snigende følelse af, at alt ligger på én persons skuldre.

Tricket er tempoet. Fem minutter er nok, hvis I holder jer til fakta og parkerer diskussioner til et senere, roligere tidspunkt. Brug stopuret som en leg: Når det ringer, slutter mødet – også selv om opvaskemaskinen stadig trænger til at blive tømt. Pointen er at skabe en kort, konsekvent rytme, ikke at løse al logistik her og nu.

Virkningen? Færre misforståelser i løbet af dagen, færre spydige “du glemte igen…”-kommentarer og en følelse af at være sammen om projektet familie. Det er småbørnsårenes svar på et stand-up-møde: kort, konkret og nok til at holde teamet kørende med overskud.

6. Team-rydde-timeren: 10 minutter med musik

Når køkkenet ligner en slagmark af makaroniskåle, og legetøjet truer med at overtage stuen, kan energien til romantik fordampe på få sekunder. Her kommer team-rydde-timeren ind som jeres forbundsfælle: I stiller blot en alarm på præcis ti minutter, trykker play på en humør­løftende sangliste og går i gang side om side.

Fordi indsatsen er tidsbegrænset, føles opgaven overskuelig. Jeres hjerner ved, at “slæbet” ikke trækker ud i det uendelige, og I kan give den gas uden at frygte, at resten af aftenen drukner i opvask og småbørnsrod. Samtidig bliver den fælles rytme fra musikken som et lille dansegulv midt i pligterne – det er svært at småskændes, mens man nynner til et fælles beat.

Når uret ringer, slipper I det I har i hænderne, også selvom der ligger tre brikker fra et puslespil tilbage på gulvet. Reglen om at stoppe på slaget er afgørende – den forvandler oprydningen fra en drænende maraton til en sjov sprint, I faktisk kan glæde jer til næste dag. Brug fem sekunder på et high-five eller et hurtigt kys, så hjernen forbinder afslutningen med en lille belønning.

Effekten er dobbelt: Jeres hjem kommer til at se markant mere roligt ud, og I får delt ansvaret i stedet for, at én af jer kører solo i hamsterhjulet. På længere sigt styrker den fælles micro-mission følelsen af at være et team – præcis det fundament der gør parforholdet mere robust, når næste spand bleer eller arbejdsstress rammer.

7. Mikro-reparation ved konflikt

Når søvnmanglen kradser, og opvaskemaskinen allerede bipper, kan den mindste gnist tænde et bål. Hemmeligheden er ikke at undgå gnisten, men at slukke den hurtigt, før flammerne breder sig. “Mikro-reparation” er jeres brandslukker: små, bevidste handlinger der genskaber kontakt, så konflikten ikke sætter sig som bitterhed.

Sådan gør I:

1. Aftal et fælles kodeord til time-out. Vælg et ufarligt ord (“isvaffel”, “pause”) og brug det, så snart pulsen stiger. Ordet betyder: “Jeg har brug for et lille pusterum – jeg forlader ikke dig, jeg passer på os.” Træk vejret, hør hinanden, og genoptag snakken, når I begge er landet.
2. Skift til “jeg-sprog”. Istedet for “Du hjælper aldrig med ungerne!” kan du sige: “Jeg føler mig overvældet lige nu og har brug for hjælp til badet.” Det flytter fokus fra skyld til behov og gør det lettere for den anden at lægge forsvarsværket ned.
3. Giv et kort, ægte “undskyld”. Vent ikke til børnene sover, eller til I har fundet den perfekte formulering. Et simpelt “Jeg er ked af, at jeg råbte” reparerer mere end en lang forsvars­tale. Øjenkontakt, roligt tonefald og – hvis den anden er klar – et 20-sekunders kram genopretter hurtigt trygheden.

Det handler ikke om at være fejlfri, men om at reparere hurtigt. Hver mikro-reparation er som at sy et lille sting i jeres fælles tæppe, så det ikke flosser. Børnene lærer samtidig, at konflikter er naturlige, og at man kan rette op på sine fejl med respekt og omsorg. Det er måske den vigtigste lektie, I kan give dem – og hinanden.

8. Små tegn på omsorg i løbet af dagen

Midt i ammeindlæg, indkøbslister og Teams-møder kan det føles, som om kærligheden ryger nederst på to-do-listen. Her kommer de mikroskopiske tegn på omsorg ind som små vitaminpiller til parforholdet: en hurtig, håndskrevet Post-it på køleskabet med “Tak fordi du tog natten”, en sød sms kl. 12:04 (“Jeg glæder mig til at se dig – du klarer det vildt godt i dag”) eller en rygende kop te, der stille lander ved den andens laptop uden et ord. Det tager sekunder, men fortæller: “Jeg ser dig, og du betyder noget.”

Effekten er dobbelt. For modtageren skaber det et lille dopamin-sus og en følelse af at være prioriteret. For afsenderen forstærker handlingen en identitet som partner snarere end blot logistisk medforælder. I længden bygges der en slags mikro-bankkonto af positive oplevelser, der kan trækkes på, når overskuddet senere dykker.

Sæt jer sammen en aften og lav en personlig liste over jeres favorit-mikrogestusser. Tænk i sanser: en sang i høretelefonerne, du ved, din partner elsker; duften af nybrygget kaffe ved siden af puslebordet; et blødt tæppe klar på sofaen efter børneputningen. Jo mere gestussen rammer den andens kærlighedssprog, jo større payoff på minimal indsats.

Tricket er at gøre det nemt og spontant. Hav et ark Post-its og en tusch liggende i køkkenskuffen, eller lav en gentagende kalenderpåmindelse kl. 11:55 med teksten “Send kærligheds-sms”. Drop perfektionismen – det behøver ikke være poetisk eller Pinterest-æstetisk; autenticitet slår alt.

Når små omsorgssignaler drysser ud over dagen, bliver selv endnu en leverpostejmad og en overfyldt vasketøjskurv sat i perspektiv. I minder hinanden om, at I ikke kun er et logistik-team, men et kærestepar, der holder af – og holder hinanden oppe.

9. Godnat-ritual: 3 åndedrag og én værdsættelse

Når sidste sut er tryllet frem, og bamserne endelig har fundet deres plads ved siden af dynen, sidder I sandsynligvis tilbage med en puls, der stadig kører i børnehave-tempo. Netop her – inden I falder om på hver jeres skærm – er der en gylden mulighed for at forbinde jer, uden at det kræver mere end et minut eller to.

Ritualet er enkelt: Læg jer tæt, find hinandens hånd og luk øjnene sammen. Tag tre bevidste, synkroniserede åndedrag – ind gennem næsen, ud gennem munden. Ved tredje udånding har I ofte allerede mærket, at skuldrene sænker sig, og den indre storm af to-do-tanker stilner af. Det er ikke tilfældigt: En rolig, fælles vejrtrækning aktiverer det parasympatiske nervesystem, som dæmper stresshormoner og fremmer følelsen af tryghed. I får samme fysiologiske gevinst som efter en kort meditation, men uden behov for yogamåtter og beskeder på “mute”.

Når stilheden sænker sig, skiftes I til at dele én enkelt ting, I har værdsat hos hinanden i løbet af dagen. Det må gerne være helt hverdagsnært: “Tak fordi du tømte opvaskemaskinen, selv om du selv var dødt­ræt.” eller “Jeg satte virkelig pris på den måde, du fik Emma til at grine under tandbørstningen.” Ved at holde fokus på noget konkret sikrer I, at anerkendelsen føles ægte og jordnær – ikke som endnu et punkt på en selvhjælpsliste.

Skulle der ligge uløste konflikter og lure, så parkér dem bevidst til næste dags “mikrøreparation” (se afsnit 7). Aftalen her er: Godnat-ritualet er et konfliktfrit rum. På den måde bliver det et sikkert øjeblik, I kan se frem til – selv når nætterne er brudt op af kolik eller feberredte børn.

Måske misser I aftalen hist og her, fordi en baby vågner netop som I lukker øjnene. Det gør ikke noget. Hold fast i grundprincippet: tre fælles åndedrag og én værdsættelse så snart situationen tillader det – om det så først bliver klokken halv tre, mens I skifter vådt sengetøj. Regelmæssigheden er vigtigere end tidspunktet, for gentagelsen sender et tydeligt signal: “Vi prioriterer hinanden, selv når livet med små børn er mest kaotisk.”

Når ritualet har fået lov at rodfæste sig, vil I ofte opleve, at I falder i søvn hurtigere, føler jer mindre mentale tilsidesatte og starter næste dag med en dybere fornemmelse af at være på samme hold. Det er essensen af mikrovaner: små handlinger med stor, kumulativ effekt – og netop i de trætte, mørke timer kan de lyse mest op.

10. Ugentligt mini-teammøde på 20 minutter

Søndag aften, når børnene sover, sæt et enkelt signal: en kop te, et stearinlys eller bare den samme plads i sofaen. Jeres “mini-teammøde” skal føles mere som en lille pitstop end som en udmattende statusrapport. Pointen er at få overblik, så I kan gå ind i ugen som et koordineret team i stedet for to tilfældige brandmænd, der hver især slukker de brande, der opstår.

1. Start med high-five og reality-check (2 min.)
   Fejr én ting, der gik godt i sidste uge – stort eller småt – og nævn én udfordring, I stadig har hængende. Det justerer stemningen til samarbejde frem for bebrejdelser.
2. Den store kalenderdump (5 min.)
   Åbn kalenderen på den skærm eller den papirplanner, I bruger fælles. Gå dag for dag: hente/bringe, møder, fritidsaktiviteter, lægebesøg. Skriv alt ind. Ingen antagelser – alt siges højt.
3. Fordel praktiske opgaver (5 min.)
   Brug “ejer-princippet”: én er ansvarlig, den anden hjælper. Det gælder alt fra madpakker til vasketøj. Skriv det ned eller smid det i jeres delte app, så mentallasten også kommer ud af hovedet.
4. Planlæg én mikro-date (3 min.)
   Book 10-30 minutter i kalenderen, hvor I ikke er forældre, logistikchefer eller kolleger – bare kærester. Det kan være tirsdag morgenkaffe efter aflevering eller fredag aften med dessert på altanen.
5. Skab noget at glæde jer til (3 min.)
   Vælg én ting i løbet af ugen, der giver energi: bestil takeaway torsdag, gå en tur ved søen lørdag, eller lav popcorn og se jeres yndlingsserie. Når trætheden rammer onsdag, har I en fælles gulerod.
6. Luk mødet på en positiv note (2 min.)
   Del en hurtig tak for den andens indsats og tryk “gem” på planen. Sluk skærmen – nu er mødet slut, og sofaen er igen til afslapning.

Hold fast i tidsrammen på 20 minutter – sæt eventuelt en timer. Konsekvent, kort og kærligt: Sådan forvandler I søndagens sløje restenergi til fælles retning og ro i maven for den uge, der venter.

Julen nærmer sig, og med julen kommer naturligvis julekalenderen, som børnene ser frem til hvert år.

Der er dog rigtig mange forskellige bud på en julekalender efterhånden. Og det kan være svært at overskue, hvilken der er den bedste til sine børn. Derfor vil vi forsøge at hjælpe.

I denne artikel vil vi give 6 gode bud på en julekalender, som du kan vælge til dine børn til julen 2023. Læs videre, hvis du ønsker lidt inspiration.

Chokolade julekalenderen

Chokolade julekalenderen er den de fleste af os er vokset op med. Den er en klassiker, og den er naturligvis også populær. Børn elsker det lille stykke chokolade, som af en eller anden grund bare smager mere fantastisk end alt andet chokolade derude, når det kommer fra en julekalender.

Hvis dine børn godt kan lide chokolade, så er en chokoladejulekalender et stensikkert hit. De kan fås i mange forskellige modeller, og de kan fås over det hele.

Der er mulighed for at få en kitkat julekalendere, eller du kan finde de helt normale, hvor det bare er et stykke mælkechokolade uden noget særligt andet over sig. Der er et hav af muligheder, og der er også masser af versioner til voksne i denne kategori i øvrigt.

Hvis dine børn elsker chokolade, så går du aldrig galt i byen med en chokolade julekalender.

Slik julekalender

Er dine børn ikke til chokolade, så kunne alternativet til den simple julekalender med godter være en slik julekalender. Dette er samme princip som en chokolade julekalender, dine børn får bare et stykke slik i stedet for et stykke chokolade, når de åbner lågerne.

Der er også mange valgmuligheder her, og du kan sikkert finde modeller fra mange forskellige slik mærker. Er der derfor en bestemt type slik, som dit barn godt kan lide, så finder du muligvis en julekalender af denne type derude på markedet.

Er dine børn ikke til chokolade, men vil du stadig gerne holde det simpelt, så gå efter en slik julekalender.

Tema julekalender

Det kan også være, at du skal prøve en julekalender med et tema i år. Der er flere muligheder her og udover almindelige nisse og julemandstemaer, så er det julekalenderne, der kommer med temaer fra årets TV-julekalendere, der tænkes på i denne sammenhæng.

Du ser nemlig ofte populære julekalendere, der matcher juleserierne på TV, og disse vil børnene uden tvivl elske.

Her vil der være muligheder fra flere forskellige juleserier. Det kan dog være svært at ramme den præcise serie, som dine børn ender med at elske højest. Hvis det er et år, hvor der er nye serier, som ikke er blevet vist før, så kan det være, man skal holde sig fra disse tema julekalendere, da man ikke kan være sikker på, at børnene vil elske de nye serier.

Er det dog et genudsendelses år, hvor der kommer en serie, som du ved dine børn har elsket før – eller er det måske en ny sæson af en serie, som allerede har været en succes, som for eksempel Tinka eller Pyrus, så kan du nok godt købe den nye version, hvis dine børn allerede var glade for de gamle serier.

Disse tema julekalendere kommer i forskellige versioner, og de kan som regel fås både som chokolade eller slikversion. Nogle gange også andre typer.

Pakkekalenderen kan også noget helt særligt

Man kan også kigge efter en pakkekalender, som kan være med til at skabe en juleaftensstemning for børnene hver dag. Her kan man både købe en med småt legetøj, eller man kan selv købe små gaver, som børnene får lov til at pakke op.

Fordelen ved denne type julekalender er, at børnene uden tvivl vil elske at pakke gaver op hver dag. Ulempen er dog så, at hvis gaverne ikke er interessante for børnene, så kan man ende med skuffede børn, eller man kan ende med en masse bras i hjemmet, som så aldrig bliver brugt igen.

Det kan man dog måske undgå, hvis man laver sin egen pakkekalender med gaver, der er designet til sine børn.

En spil julekalender bringer familien sammen

Der findes også spil julekalendere, som kan være noget, man kan bruge i hele familien. Den relaterer sig nok bedst til dem, der har børn, der er en smule ældre, da spillene ofte er for indviklede til de helt små.

Har du dog børn i den rigtige alder, så kan en spil julekalender noget helt særligt. De kan fås i forskellige versioner, og nogle af dem kan give en sjov opbygning til juleaften, hvor spillet langsomt bliver mere og mere udviklet dag efter dag.

Er man til spil med familien, så er en spil julekalender måske den helt rigtige at vælge. Der er naturligvis altid den fare, at børnene ikke finder spillet interessant. Og hvis dine børn ikke kan lide spil normalt, så lad måske helt være med at tage chancen, selvom det kan lyde sjovt og interessant for dig. 

Lav din helt egen krea julekalender

Hvis du har hænderne godt skruet på, eller hvis du bare har lidt ekstra tid på hænderne, så kan du også lave din helt egen krea julekalender. Her er det nærmest kun din fantasi, der sætter grænser.

Man kan lave en aktivitets julekalender, hvor I måske skal lave en forskellig leg eller noget kreativt sammen som familie hver dag.

Det kan også være, at I skal lave en skulptur, som så får en ny del hver dag op til jul, indtil den er færdig juleaften.

Der er rigtig mange sjove muligheder til sin egen julekalender, og det kan da også blive helt specielt, hvis børnene ender med at kunne lide den. Det kan dog også ende med skuffelse og gråd fra alle sider, hvis det ender med en fiasko. Så du skal nok være sikker i din sag, hvis du går krea julekalenderens vej. 

Mange flere muligheder

Der er rigtig mange muligheder for julekalendere til børn i år. Og du vil helt sikkert støde på rigtig mange andre julekalendere derude, som vi ikke har nævnt her. Hvis du har brug for lidt ekstra inspiration eller hjælp, så er der flere julekalendre til børn her.

 

Når den søde og hyggelige juletid nærmer sig, så er der rigtig mange forældre, bedsteforældre, børn og partnere, som begynder at spekulere over, hvad man skal give af gaver i adventskalenderen. I modsætning til julegaven, skal adventskalenderen jo allerede være klar, inden december overhovedet er startet, så det er smart at være i god tid.

Men hvad skal man så finde på af adventsgaver, som passer til både ham og hende? Det er i hvert fald et relevant spørgsmål, hvis man eksempelvis har to børn, der er en dreng og en pige, eller hvis man eksempelvis vil lave en adventskalender til sin mor og far. Som hjælp og inspiration kommer der herunder 5 gode bud på adventsgaver, som sagtens kan passe i en adventskalender til både ham og hende.

Hyggelige julesokker

Hvis man skal finde på noget lidt julet, det er jo nemlig så hyggeligt, så kan en af gaverne i adventskalenderen for eksempel være nogle julesokker. Man kan eventuelt overveje, om det skal være gaven til den første søndag i advent, da han eller hun på den måde kan bruge julesokkerne i hele december måned.

Man kan desuden finde julesokker med mange forskellige motiver, så man kan derfor også sagtens give mere end et par. Det kunne eksempelvis være hyggeligt, hvis man både har nogle julesokker med julemanden, rudolf, nisser, snemænd, juletræer og meget mere. Bare det skriger af jul, er det en god adventsgave.

Deodorant eller parfume

Men bare fordi det er advent, så behøver adventsgaverne jo ikke nødvendigvis at have noget med jul at gøre, og hvis man gerne vil give nogle hyggelige og brugbare gaver, så bør man næsten også give nogle gaver, som ikke har noget med specifikt jul at gøre, men som sagtens kan bruges hele året rundt.

En sådan adventsgave kunne eksempelvis være en god deodorant eller parfume. Det er nemlig noget, som de fleste altid kan bruge flere af og en gavetype, hvor det netop er lækkert at få noget i god kvalitet. Så det ikke bare er den billige deodorant fra supermarkedet, men rent faktisk en deodorant, som er fra et lækkert mærke. Og hvis man har et lidt større budget, vil en parfume naturligvis også være en rigtig fin gave til adventskalenderen.

En spændende bog

Et bud på en adventsgave, som ligeledes kan gå an til mange forskellige slags personer, både mænd og kvinder, er en god bog – noget spændende læsestof. For selvom man måske ikke ligefrem er den største læsehest, så kan der måske en gang imellem blive tid at læse lidt. Og hvis man omvendt læser rigtig meget, så er det jo den perfekte gave at modtage i adventskalender.

Så kan man jo selv vurdere, om det skal være en af de velkendte juleklassikere som eksempelvis Charles Dickens’ “Et juleeventyr”, eller om det bare skal være en ganske almindelig bog, som man kan læse lige på den tid af året, som man har lyst. Det kommer igen an på, hvor juleagtig man gerne vil have, at adventskalenderen skal være.

God vin eller øl

Er der tale om en voksen mand eller kvinde, som elsker at nyde et godt glas vin eller en god øl i ny og næ, så er den slags alkoholiske gaver også ret så oplagte at inddrage i en adventskalender. Det, der nemlig er smart, særligt hvis man vælger øl, er at der bliver lavet juleøl – og endda rigtig mange forskellige af dem. Ofte vil hvert bryghus komme ud med en juleøl, så dem kan man altså sagtens bruge som adventsgaver.

Hvis man netop ved, at denne mand eller kvinde, som man skal lave adventskalender til, bare elsker øl, så kan man også sørge for, at hver af de fire gaver indeholder en lækker juleøl fra et godt bryghus. Det vil i hvert fald være en stensikker vinder hos ham eller hende, som elsker øl, og som også elsker at smage nye, spændende øl.

Julepynt

For at vende lidt tilbage til det julede, så er der nok rigtig mange, både mænd og kvinder, som vil sætte pris på at få sig lidt mere julepynt til samlingen. Julen er trods alt en tid, hvor de fleste får taget sig sammen til at pynte lidt op – også selvom man måske ikke normalt er typen, der går så meget op i den slags. Så man kan sagtens vælge, at en af de fire adventsgaver skal være en form for julepynt.

Så skal det selvfølgelig ikke være noget billigt og plastikagtigt pynt, som man kan finde i supermarkeder og den slags, men det må derimod gerne være noget julepynt, som er unikt eller som minimum i god kvalitet. Den slags julepynt kan man eksempelvis finde på de mange julemarkeder, der bliver afholdt i løbet af november og december. Ellers er der også mange af de velkendte brands, som har jule-linjer, hvor man eksempelvis kan få fingrene i nogle flotte julekugler eller andet smukt pynt til juletræet. Det vil både han og hun nok sætte pris på.